Investeringsfokus


Dania Capital foretager majoritetsinvesteringer i mindre og mellemstore virksomheder inden for industri, handel, distribution og service. Geografisk har Dania Capital mulighed for at foretage investeringer i virksomheder, der er hjemmehørende i EU-lande eller Norge.

Typiske investeringssituationer vil være ved et generationsskifte, frasalg af divisioner, ekspansion (nye produktmarkeder, nye markeder), ledelsesopkøb samt konsolidering.

Dania Capital vil vurdere hvert enkelt investeringsprojekt ikke bare på virksomhedens umiddelbare resultater (markedsposition og finansielt), men også på hvorvidt virksomheden er strategisk godt positioneret i forhold til industriens udviklingstendenser.

Dania Capitals ledelse vil forud for en investering vurdere, om der er mulighed for at skabe en væsentlig værditilvækst i virksomheden gennem tilførsel af kapital og viden via Dania Capitals netværk.

Dania Capital fokuserer typisk på følgende parametre:

 

  • Kompetent ledelse
  • Attraktive produkter
  • Solid markedsposition
  • Klart exitpotentiale og -strategi

 

Dania Capital investerer ikke i venture- og opstartsvirksomheder (herunder IT og biotek) eller finansielle virksomheder.

Dania Capital forventer en ejerskabstid på 3-7 år for hvert enkelt porteføljeselskab.