CSR


Det er Dania Capitals målsætning at være en socialt ansvarlig virksomhed – dette udmønter sig i et fokus på langsigtet værdiskabelse i bred forstand. Kravene til social ansvarlighed er ens for alle led i værdikæden og på alle trin i organisationerne, i fonden såvel som i porteføljevirksomhederne.
Dania Capital udøver social ansvarlighed i forhold til sine interessenter, da det er den klare overbevisning, at dette skaber størst værdi for alle parter på længere sigt:

 

  • Ejere
    Dania Capital udøver aktivt ejerskab af porteføljevirksomhederne og har styrkelse af virksomhedens værdiskabelse i et bredt og langsigtet perspektiv som hovedmål.
  • Medarbejdere
    Dania Capital prioriterer, at alle medarbejdere har mulighed for at udvikle sig fagligt og menneskeligt. Dette indbefatter et fokus på god kommunikation i virksomhederne gennem respektfuld og engageret ledelse. Dania Capitals menneskesyn harmonerer med delegering af ansvar til medarbejderne, da disses personlige udvikling også er en gevinst for virksomheden. Det tilstræbes endvidere, at alle medarbejdere kan opretholde en hensigtsmæssig work/life-balance.
  • Kunder og leverandører
    Dania Capital accepterer ikke produkter eller arbejdsgange, som skader miljøet eller som indeholder komponenter, der ikke ville kunne forsvares etisk, miljømæssigt eller sikkerhedsmæssigt, hverken i porteføljeselskaberne eller hos disses underleverandører.
  • Miljø
    Alle led i Dania Capitals værdikæde er bevidste om, at et produkt over hele sin livstid skal påvirke det naturlige miljø mindst muligt. Indkøbsfunktionerne forsøger derfor så vidt muligt at vurdere miljøvenlighed ved siden af pris ved købet af delelementer til produkterne.
  • Samfundet
    Dania Capital respekterer menneskerettighederne og nationale såvel som internationale arbejdstagerrettigheder. Ligeledes tolereres ingen form for diskrimination i ansættelsen, på arbejdspladsen, i relation til kunder eller ved valg af underleverandører. Forskelsbehandling i forhold til race, køn, tro, handicap, seksuel orientering, politisk orientering med videre accepteres aldrig, og Dania Capital lægger vægt på, at porteføljevirksomhederne beriges af en mangfoldig medarbejdergruppe.
    Dania Capital er medlem af European Venture Capital Association (EVCA) og af Danish Venture Capital Association (DVCA).